Rex har fået fred
Min dejlige hund er ikke mere. Tiden var kommet, hvor Rex havde det så dårligt, at jeg måtte tage den tunge beslutning om aflivning.
Det sidste år var det langsomt gået ned ad bakke med hans helbred. Han mistede appetitten, tabte sig meget, havde åndenød og gik dårligt. Selvom han så gerne ville, og jeg forsøgte at tage hensyn, så måtte vi opgive vores lange gåture sammen.
Der var lange perioder, hvor han havde det rimeligt, men der var også perioder, hvor han havde det skidt. Den sidste uge af hans liv var han meget, meget dårlig. Han holdt helt op med at spise, han gispede efter vejret, han nærmest kravlede efter mig, når vi var ude at gå. Og han kastede op og havde konstant diarré. Han sov hele tiden, ikke engang den åbne terrassedør kunne lokke ham ud i haven længere, han ville helst blive i sin kurv.
Så med gråden i halsen ringede jeg til dyrlægen og sagde: nu er det nu.
Dyrlægen kom hjem til os, da jeg ønskede, at Rex skulle sove ind i sine vante omgivelser. Det var et stille, roligt og værdigt farvel. Christina var også kommet hjem for at sige farvel til ham. Han fik den første sprøjte, og så satte vi os ned ved siden af ham, og nussede og kælede ham, mens han faldt i søvn. Derefter fik han den sidste sprøjte, og han sov stille ind. Jeg kørte ham selv til dyreklinikken bagefter for at aflevere ham til kremering.
Rex blev 12 år og 7 måneder.
Det er bare så svært, det er så tomt….Gud, hvor jeg savner ham!
Rex
12.09.1995 - 29.04.2008